stilig adjektiv
Bøjning
-t, -e -ere, -st
Udtale
[ˈsdiːli] 
Oprindelse
efter svensk stilig 'flot, smart', afledt af substantivet stil
Betydninger
1.
elegant, flot eller pæn, ofte på en korrekt eller lidt gammeldags måde især om påklædning
Se også
stilfuld
Ord i nærheden
fin i tøjet nobel stilbevidst modebevidst...vis mere
Selv var [Alfred Hitchcock] en stilig, pertentlig og let konservativ engelsk gentleman biogr1990biografi, film, 1990
1.a
præget af formalisme og korrekthed; ikke afslappet og imødekommende
Synonym
stiv
[Max von Sydow er] ikke stilig og korrekt, som er vore naboers unationale karakter-egenskaber. Eller vore fordomme om en gennemsnits-svensker BT1988B.T. (avis), 1988.
Orddannelser
Afledninger
stilighedsb.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
